Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

TACK International overtager foredragsvirksomhed

Jens Dalgaard, Adm. direktør hos TACK International
1 min.
15.05.2020

TACK International overtager foredragsvirksomhed og håber at kunne puste liv i nødlidende branche

PRESSEMEDDELELSE FREDAG 15. MAJ 2020:

Foredragsbranchen i Danmark stoppede sit virke fra den ene dag til den anden på grund af coronakrisen, og foredrag på stribe blev aflyst over hele landet. Langt de fleste foredragsholdere kan nu kigge i kalendere, hvor ikke kun aftalerne de seneste to måneder er blevet streget over, men hvor der samtidig for manges vedkommende heller ikke foreløbig er nye arrangementer at se frem imod.

Uddannelsesvirksomheden TACK International håber nu at kunne puste nyt liv i den nødlidende danske foredragsverden. TACK International har således med virkning fra den 1. maj 2020 overtaget impresario-platformen SPEAKERSLounge, der repræsenterer omkring 80 danske foredragsholdere og entertainere – heriblandt tv-værten Mikael Kamber, skuespillerne Lone Hertz, Anders Bircow og Peter Mygind samt forfatterne Torben Wiese og Mille Bruun Sjøgren.

”Foredragsbranchen generelt og foredragsholderne personligt er virkelig hårdt ramt af coronakrisen. Statens hjælpepakker har kun haft en begrænset afbødende effekt, og mange impresarioer og foredragsholdere sidder tilbage helt uden bookinger. Det har voldsomme konsekvenser på kort sigt, men spørgsmålet er samtidig, hvornår og hvordan der kommer gang i branchen igen,” siger administrerende direktør i TACK International Jens Dalgaard.

”I TACK International ser vi både nu og i fremtiden et stort behov for at kunne supplere og kombinere vores eksisterende undervisningsvirksomhed med foredrag. Derfor glæder vi os til at føre SPEAKERSLounge-platformen videre som selvstændigt forretningskoncept, men i høj grad også til at skrue op for brugen af foredragsholdere i vores uddannelsesprogrammer inden for blandt andet salgstræning, ledelse og personlig udvikling. Vores erfaring er, at foredrag er et fantastisk redskab til at sætte uddannelsesforløb i gang, når man sidder med en flok deltagere og en organisation, som i forvejen er stærkt motiverede for læring og et kompetenceløft,” siger Jens Dalgaard.

TACK Internationals direktør betegner foredragsvirksomhed som et nyt og interessant ekstra ben til den eksisterende forretning. Jens Dalgaard forventer, at TACK med en stor, stærk og internationalt baseret organisation i ryggen vil være den helt rette partner til at få SPEAKERSLounge, som før coronakrisen var en af de førende udbydere af foredrag, på ret køl igen og ind i den fremtid, der venter på den anden side af coronakrisen.

TACK International har sit navn efter grundlæggerne George og Alfred Tack, som i 1948 startede TACK School of Salesmanship i England. I Danmark åbnede TACK sin første træningsvirksomhed i Falkoner Centret på Frederiksberg i 1960. TACK har i dag samarbejdspartnere i 66 lande.

Yderligere info: Administrerende direktør Jens Dalgaard: Mail: jd@tack.dk / Telefon: 7010 1201

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK 

 

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.