Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Dræb din dårlige vane - Sådan gør du

Jens Dalgaard, Adm. direktør hos TACK International
2 min.
07.08.2019

Dårlige vaner kan være med til at bremse vores vej til udvikling og succes. Ifølge undersøgelser tager det op til et år at ændre en vane, fordi vores hjerner gerne vil forblive i trygge og vante rammer. Det er dog ikke umuligt at bryde eller starte på en ny vane. Med de rigtige værktøjer og den rette indstilling kan du skabe resultater på kort tid.
Du får her 5 tips til, hvordan du dræber din dårlige vane.

 

FORSTÅ DIN VANE

For at kunne bryde med den dårlige vane er det vigtigt, at du først og fremmest bliver bevidst om og får sat ord på din dårlige vane, da vaner ofte er handlinger, som du slet ikke tænker over, du gør. Start med at spørge dig selv, hvad der sætter den uønskede vaneadfærd i gang? Hvordan påvirker den dit liv negativt, og hvad ødelægger den? Se kritisk på din vane og reflekter over, hvordan den er begrænsende for at opnå det, du gerne vil.


SKAB VILJEN

For at skabe viljen må du have fokus på målet eller motivet med din vaneændring. Hvorfor vil du gerne dræbe din vane? Hvad vil det give dig, hvis du ændrer vanen? Gennem refleksion og overvejelse af målet med vaneændring kan du dernæst tage en bevidst beslutning om at ændre din vane. Du kan ikke bryde din dårlige vane, før du er sikker på, at du gerne vil, og derfor er det også vigtigt at spørge dig selv, hvad gevinsten er, hvis du bryder din vane? Hvilke omkostninger er der forbundet med denne proces? Under hele processen er det vigtigt, at altid er fokuseret på målet for at fastholde motivationen.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relaterede artikler og podcasts

LAV PLANEN

Udover hårdt arbejde og motivation kræver dét at få succes med vanebrydning en stærk handlingsplan. Det er vigtigt, at din planlægning er grundig og realistisk. Selvom du har sat et hovedmål, så bygger den store succes på de små. Det er usandsynligt, at du fra den ene dag til den anden får dræbt eller ændret din dårlige vane, og bliver du for ambitiøs i din planlægning, risikerer du at falde i. Start med at overveje, hvad der er det mindste, du kan gøre, for at opnå den store succes. Sæt nogle deadlines, som er med til at sikre, at du bevæger dig hver dag. Hvad vil du eksempelvis gøre i dag, i morgen, om en måned?


DEL OPGAVEN MED DEM DU HOLDER AF

Vaner sidder fast på rygraden, og derfor kan det være vanskeligt at fastholde motivationen. Opbakning og støtte i form af venner og familie kan have stor betydning for, om du til sidst lykkes med at bryde med den dårlige vane. Det kan være motiverende at tale med dine nærmeste om vaneændring og at dele opgaven med dem du holder af. Overvej derfor, hvem der kan hjælpe dig med at holde fast og være med til at fejre dine små og store succeser.


OP PÅ HESTEN

Det er sjældent, at en person får dræbt sin dårlige vane uden nogen form for tilbagefald. Er du faldet i den dårlige vane, så handler det om at komme op på hesten igen. Bliv ikke for hård ved dig selv, men fokuser derimod på, hvordan du kommer tilbage igen. Din chance for succes afhænger af din evne til at kunne håndtere tilbagefald. Find tilbage til dit det grundlæggende formål, som du definerede i begyndelsen af processen, og forsøg at grave motivationen frem.

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK 

 

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.