Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Det er vigtigt, at vi også taler om selvmotivation – og ikke kun motivation af andre – fordi det er vigtigt, at vi har det godt med det, vi laver, når vi går på arbejde. Det kræver stor selvmotivation. Ledelsen har ansvaret for at sætte retningen, men udførelsen af den enkelte opgave er medarbejderen eget ansvar.
I denne episode af TACK TALKS kan du glæde dig til at høre nærmere om, hvordan du kan holde dig selv motiveret, og du får konkrete værktøjer, som du kan bruge i din professionelle hverdag. Du får også et indblik i, hvilke faktorer der kan påvirke din selvmotivation i en negativ retning. Du har også et stort ansvar som leder for, at dine medarbejdere kan holde gejsten oppe. Sidst men ikke mindst så får du også opskriften på, hvordan du kan holde din motivation oppe, når du - på vej mod et større mål - oplever flere bump på vejen, end du oplever succeser.
Selvmotivation er evnen til at sørge for, at du har det godt med det, du arbejder med. Du skal være i stand til at sætte dig ordentligt op til at løse de opgaver, som du har foran dig – og at du har en generel forståelse for, hvad der betyder noget for dig. Det drejer sig langt hen ad vejen om at træffe en beslutning. Hvis du synes, at det er et surt job, så vil din bevidsthed også sørge for, at det bliver det. Så det er i høj grad os selv, som sætter jobbet op til at være det, som det er.
Det har været meget oppe i tiden inden for ledelse, at det er vigtigt, at medarbejderne kan se meningen med det stykke arbejde, som de udfører. Det er vigtigt for den enkelte medarbejder, at de kan forstå, hvordan deres lille brik passer ind i det store puslespil – og at de gør en forskel.
Der er mange faktorer, som kan være med til at motivere os, og det er individuelt fra person til person, hvad den enkelte lige præcis lægger vægt på i sin motivation. Det kan bl.a. være konkurrencer, det skal være sjovt at gå på arbejde, kollegaskabet og meget mere. Derudover er måden at sætte de forskellige elementer sammen på også individuel. Men den store fællesnævner er glæde i vores arbejde. Det at tage ansvaret for det helt almindelige daglige arbejde giver en stor fælles følelse af medarbejderskab, hvor man løfter sammen i folk og forstår, hvordan hele virksomheden er afhængig af den enkelte medarbejders løsning af opgaver for at kunne nå i mål.
For at kunne styrke din selvmotivation er det afgørende, at du har en stærk selvindsigt i, hvilke elementer der indgår i din motivation og, hvad der betyder mest. Når du kender denne kombination, så har du et langt stærkere redskab til at navigere efter i forhold til din selvmotivation, og så er det også langt tydeligere for din leder, hvordan vedkommende skaber de bedste rammer for netop din motivation.
Motivation kan se ud på mange måder, og når det handler om selvmotivation, så kan dette også have mange ansigter. Det kan være, at du motiveres af at opnå noget og skabe noget, og derfor kan dit fokus i hverdagen være, hvordan du kan løse dine opgaver på en anden måde, så du når mere. Men måske bliver du motiveret af at være sammen med andre mennesker, hvor I har det sjovt og er kreative sammen, hvor det er processen omkring skabelsen af noget nyt sammen med andre, som motiverer dig. Der er mange forskellige persontyper og, hvis du forstår din egen adfærd, så har du også en bedre indsigt i, hvad der skaber din motivation – og dermed også hvordan du skaber en stærk selvmotivation.
Du kan også styrke din egen selvmotivation ved at vide, hvordan du kan bidrage til teamet og, hvordan I sammen kan løfte i flok. Dermed kan selvmotivation også gøres til en del af virksomhedens kultur. Dette kan du høre Jens Dalgaard uddybe i dette afsnit af TACK TALKS.
Som en afslutning på episoden kan du glæde dig til fem konkrete råd til, hvordan du arbejder og styrker din selvmotivation.
Læs også artiklen "5 tips til selvmotivation for ledere".