Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Her i episoden kan du komme med ind på direktionsgangen sammen med Salgs- og marketingdirektør hos TACK, Marie Kongsted, når hun gør dig klogere på samarbejdet i ledergruppen, og hvorfor et velfungerende ledersamarbejde er helt afgørende for en virksomheds succes. Hør også om de vigtigste faldgruber, enhver ledergruppe bør stræbe efter at undgå.
Ledergruppens primære formål er at drive virksomheden og sørge for, at arbejdet forløber planmæssigt, og at alle medarbejdere er tilfredse og ved, hvad de skal. Samtidig er det ledergruppens ansvar konstant at evaluere, hvor virksomheden kan udvikle sig og blive bedre. Til forskel fra afdelingsledere og teamchefer, så har man i ledergruppen det samlede ansvar for, at virksomheden bliver - og vedbliver med at være - en succes.
Det kræver samarbejde og engagement internt i ledergruppen at få det hele til at fungere. Hvis samarbejdet, eller dele af det ikke fungerer, kan det i værste fald ramme hele virksomheden og dens medarbejdere. Derfor er der nogle helt bestemte faldgruber, enhver ledergruppe bør forsøge at undgå.
Udover et velfungerende samarbejde så er nogle af succeskriterierne for, at en ledergruppe lykkes, at man arbejder mod et fælles mål og følger overordnede forretningsmæssige strategier. Og så er det afgørende, at man har øje på nogle af de mest gængse faldgruber. De tæller blandt andet, at der helst ikke må være for store egoer internt i ledergruppen, ligesom usunde alliancer ikke fremmer gruppens samarbejde. For store egoer kan medføre usund konkurrence, og at der dannes siloer i ledergruppen.
Som medarbejdere, er vi vant til udviklings- og MUS-samtaler med vores ledere, og nogle samtaler kan være lettere end andre. I episoden kan du også blive klogere på, hvorfor det at turde vise sårbarhed blandt ledere ikke bare er en styrke, men at det modsatte kan være direkte farligt. Vi kan ikke sammen være perfekte til det hele, og når man sidder med det tunge ansvar i ledergruppen, så er det derfor helt essentielt, at man kender hinandens styrker og udviklingspunkter. Man skal selv som leder turde åbne sig for de andre men ligeså vigtigt være klar til at yde støtte og vejledning, når andre i gruppen har brug for det.
Marie peger blandt andet på, at det skal ses som en stor tillidserklæring, når en kollega tør åbne sig op og vise sin sårbarhed. Det er et udtryk for, at der er gensidig tillid, og at man kan stole på hinanden. At vise sårbarhed er noget, de fleste generelt ikke har det nemt eller godt ved, og når noget er svært at gøre, så bør vi have respekt for dem, der gør det.
Der er god grund til at lytte med til sidst i episoden, hvor du også får løftet sløret for de 5 mest almindelige fejl, din ledergruppe skal gøre alt for at undgå.
Læs også artiklerne "Den (u)perfekte ledergruppe" og "Ledelse af ledere"