Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Medarbejderskab: Sådan skaber du en stærk arbejdsplads

Medarbejderskab: Sådan skaber du en stærk arbejdsplads
27 min.
11.02.2025

Hvad er medarbejderskab, og hvorfor er det vigtigt?

Hvordan skaber vi en kultur, hvor medarbejdere ikke blot udfører deres opgaver, men aktivt tager ansvar og bidrager til virksomhedens succes? I den nyeste episode af TACK TALKS dykker vi ned i begrebet Medarbejderskab – også kaldet Employeeship – sammen med TACKs adm. direktør Jens Dalgaard og undersøger, hvordan det kan styrke både medarbejdertrivsel, produktivitet og forretningsresultater.

De vigtigste elementer i medarbejderskab

Når medarbejdere selv tager et ansvar, så får man en langt stærkere virksomhedskultur. Medarbejdere, der engagerer sig aktivt i deres arbejde og i deres kollegers succes, bidrager nemlig til en mere positiv og produktiv arbejdsplads. Når det bliver naturligt at tænke: ”Hvordan kan jeg hjælpe mine kolleger og forbedre virksomheden?”, skabes en kultur, hvor initiativ og samarbejde er i centrum.

Mange virksomheder lægger ansvaret for succes på lederens skuldre, men sandheden er, at medarbejderne spiller en lige så vigtig og afgørende rolle. Medarbejderskab handler om at tage ejerskab over sit arbejde, være engageret og bidrage til fællesskabet – ikke kun for virksomhedens skyld, men også for sin egen udvikling og trivsel.

Jens fortæller, at medarbejderskab kan opdeles i ni hovedelementer:

  • Engagement: At have en passion for sit arbejde.
  • Ansvar: At tage ejerskab over sine opgaver og virksomhedens succes.
  • Loyalitet: At tale positivt om sin arbejdsplads og være engageret i dens udvikling.
  • Initiativ: At komme med nye idéer og tage handling.
  • Produktivitet: At gøre sit bedste og levere høj kvalitet.
  • Relationer: At skabe et godt samarbejde med kolleger.
  • Kvalitet: At være bevidst om, hvornår "godt nok" faktisk er godt nok.
  • Funktionel kompetence: At udvikle sine faglige og praktiske evner.
  • Fleksibilitet: At kunne tilpasse sig forandringer og nye opgaver.

Virksomheder, der arbejder aktivt med medarbejderskab, ser resultaterne tydeligt: Lavere sygefravær, øget trivsel og en stærkere virksomhedskultur.

Hvordan kan ledere understøtte medarbejderskab?

Selvom medarbejderskab handler om, at medarbejdere tager ansvar, er det en myte, at det udelukkende er deres opgave. Ledere spiller stadig en afgørende rolle i at skabe rammerne for en kultur, hvor ansvarsfølelse og engagement kan udvikle sig.

For at fremme medarbejderskab kan ledere:

  • Opfordre til initiativ og selvstændighed – Giv medarbejderne frihed til at træffe beslutninger og bidrage med løsninger.
  • Anerkende medarbejdernes indsats og bidrag – Ros og synliggørelse af initiativer øger motivationen.
  • Skabe psykologisk tryghed – Medarbejdere skal turde tage ansvar uden frygt for negativ feedback.
  • Give løbende feedback og vejledning – Det er vigtigt at guide medarbejdere i deres udvikling.
  • Sikre tydelighed i værdier og mål – Når medarbejdere forstår virksomhedens retning, er det lettere at tage ansvar.

Medarbejderskab er ikke et individuelt ansvar – det er et fælles projekt, hvor både ledere og medarbejdere spiller en aktiv rolle. Når alle i organisationen arbejder mod samme mål, skabes en kultur præget af engagement, samarbejde og ansvarsfølelse.

 

Lyt også til podcast-episoden "Det intelligente mellemrum" og om, hvordan stilhed kan styrke samarbejdet.

Relaterede podcasts

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.